Plantage

Danfrugt Skælskør A/S, er et privatejet selskab. Siden overtagelsen af ”Skælskør Frugtplantage” i 1980 har vi hvert år udviklet og udviklet produktionen, og i dag har vi også etableret en fabrik, hvor vi forarbejder og udvikler nye koncepter inden for frugt og bær markedet. Vi har gødet og beskåret de oprindelige træer og vi har plantet nye og endnu bedre sorter. I dag dyrker vi æbler, pærer, sødkirsebær, surkirsebær, solbær og blommer, som vi afsætter i Danmark og det øvrige Europa. Bedriften er vokset fra ca. 100 til ca. 500 hektarer jord igennem de sidste 20 år. Vi dyrker frisk frugt til konsum, samt bær og frugt til forarbejdning. Støt og roligt er vi blevet Danmarks største bær- og frugtavler uden at gå på kompromis med det oprindelige håndværk og vores høje kvalitetskrav. Vores produkter er kendetegnet ved deres høje kvalitet, og vi har nøje udvalgt de bedste sorter inden for hver kategori. Fordelingen af afgrøder på vores ca. 400 effektive hektarer variere fra år til år, men i gennemsnit har vi 50 hektar æbler, 27 hektar pære, 70 hektar sødkirsebær, 200 hektar surkirsebær, 50 hektar solbær og 3 hektar blommer. Vores største satsningsområde er kirsebærerne, som vi dyrker med stor succes. Vi har de sidste år udvidet vores produktion af sødkirsebær med, et særligt nedkølingssystem og nyt sorteringsanlæg, som er med til at sikre den høje kvalitet på de sarte frugter.

Dyrkning

Vores arbejde består populært sagt i, at give vores bær og frugter en plads i solen. Buske og træer, der har det godt, giver bedre udbytte. Derfor er vi meget omhyggelige med den rigtige pleje. Samtidig er vi opmærksomme på, at vores buske og træer får 80 % af deres energi fra lyset. På den baggrund har vi udviklet en særlig beskæringsteknik hvor ingen grene får lov til at skygge for de øvrige. Udbyttet er lidt mindre, men kvaliteten er i top. Her er balance igen vores kodeord.

Hos Danfrugt A/S Skælskør følger vi forskningen inden for bær- og frugtavl på nærmeste hold. Vi gør flittigt brug af udenlandske konsulenter, og vi kigger rundt i verden for at få inspiration. Inden for hvert enkelt område har vi løbende forsøg, så vi kan skabe de mest optimale dyrkningsmetoder. Eksempelvis benytter vi moderne teknologi til at vande i de helt rette mængder. Vi har avancerede fugtmålere og et fuldautomatisk drypvandingssystem, der vander direkte på planterne. På den måde bruger vi ikke unødigt store mængder vand. På samme måde kan vi nævne vores bestøvningsmetoder, der sikrer den optimale bestøvning gennem den helt rigtige placering og mængde af bestøvere.

 Høstmetoder

Vi har valgt forskellige sorter inden for hver art af frugt og dermed kan vi forlænge vores høstperiode så den strækker sig over det meste af sommeren. Alle æbler, pærer, blommer og sødkirsebær bliver håndplukket. Den omhyggelige håndtering af vores frugter er en af hemmelighederne bag vores høje udbytte. Processen fra frugten bliver plukket ned fra træet og solgt i butikken foregår i et nøje tilrettelagt flow. Frugten plukkes, køles, lagres, sorteres, vaskes, pakkes, sælges og nydes inden for kort tidsrum. Kombinationen af erfaren håndkraft og de mest moderne kølings- sorterings- og pakkeanlæg sikrer den optimale håndtering af vores bær og frugter.

Share