Vores plantage ved solskinsbyen Skælskør er Danmarks største. Vores hjemstavn i Sydvestsjælland nær kysten ud mod Storebælt giver os de bedste forudsætninger for at dyrke velsmagende og saftige kirsebær. Storebæltsklimaet er helt unikt, da der er ekstra mange solskinstimer i Skælskør. Samtidig er regnen og blæsten mere mild end de fleste andre steder i Danmark. Den frugtbare jord kombineret med de mange solskinstimer gør det mere fordelagtigt at dyrke kirsebær i dette område, fordi vores bær får længere tid til at vokse sig søde og modne. På plantagen dyrkes følgende kirsebærsorter: Kordia, lapins, skeena, regina, sweetheart og star-familien. Det lune klima resulterer i en dejlig sød og intens smag og tidligere sæson end andre europæiske kirsebær. Skælskør Kirsebær er rubinrøde, saftige og søde kirsebær, som smager af sommer. Det kan smages i hvert enkelt kirsebær. Det er dog ikke kun de røde og søde bær, som nyder godt af klimaet i Skælskør. På vores 250 hektar store plantage dyrker vi også æbler, pærer og blommer, som har været en tradition i mange år.

Det er med stolthed, at vi sender de velsmagende og flotte kirsebær afsted til butikkerne hver dag i sæsonen. For ikke nok med at bærrene er vokset op et godt sted, så bliver de også nænsomt sendt ud på deres rejse til forbrugerne, efter de er blevet håndplukket. Kirsebærrene er håndplukkede for at holde stilken på, kun vælge de perfekte modne bær og undgå knuste og beskadigede bær. De bær, der ikke lever op til vores høje standard, sorterer vi fra, inden de lander i butikken kun kort tid efter, at de har hængt på træerne. Skælskør Kirsebær kan købes over hele landet hos Meny, Føtex, Netto, Rema 1000, Spar, Lidl og Aldi.

Læs mere om vores kirsebær her.