Frugt og bær har vokset i frugtplantagen Skælskør i Danmark siden 1883. I 1990 købte familien Griese den legendariske frugtplantage ”Skælskør Frugtplantage” og stiftede firmaet ”Danfrugt Skælskør A/S”. Gennem investeringer i viden, planter og pasning samt moderne udstyr opnås frisk frugt og bær af høj kvalitet. Kerneforretningen er søde kirsebær (>100 hektar), men også blommer, æbler og pærer vokser i Danfrugts plantager.

Solskinsbyen Skælskør ligger ved den Sydvestsjællandske kyst. Det er en unik beliggenhed for en frugtplantage, hvilket frugtavlere i området drog fordel af for mange generationer tilbage. Historien beretter om bær- og frugtavl i og omkring Skælskør i mere end hundrede år. Det frodige område ligger i det, der bliver kaldt Storebæltsklimaet. Her er jorden frugtbar, solen skinner ekstra meget, og nedbørsmængden er lav i forhold til resten af Danmark, hvilket er ideelt til at dyrke forskelle former for frugt og kirsebær. Vi har de sidste år udvidet vores produktion af kirsebær med et særligt nedkølingssystem og nyt sorteringsanlæg, som er med til at sikre den høje kvalitet. Sorteringsanlægget består af avanceret kamerateknologi, som bevirker, at kun de bedste kirsebær udvælges. Herefter køles bærrene ned til 2-3 grader direkte efter høst for at besvare friskheden. Vores brug af moderne teknologi gør, at vi opnår den højeste kvalitet i produktionen og skaber de mest optimale dyrkningsmetoder.