Danfrugt Skælskør A/S er en del af en unik historie om en legendarisk frugtplantage. I 1980 så Danfrugt Skælskør A/S sit lys, da familien Griese overtog Skælskør Frugtplantage. I de seneste 28 år er plantagen vokset fra omkring 100 hektar jord til cirka 250 hektar. Siden 1883 har frugt og bær vokset i Skælskør, og i dag er det privatejede selskab Danfrugt Skælskør A/S støt og roligt blevet Danmarks største bær- og frugtavler uden at gå på kompromis med det oprindelige håndværk og vores høje kvalitetskrav. Vejret og naturen på Sydvestsjælland er med til at højne kvaliteten af vores produkter, men også at vi nøje har udvalgt de bedste sorter inden for hver kategori. Hjørnestenene hos Danfrugt Skælskør A/S er, at vi stiller høje krav til os selv, samarbejdspartnere og leverandører, at vi fokuserer på ansvar og kontrol gennem hele processen fra træ til bord og at vi stillerstore krav til dyrkningen og kvaliteten. Alle vores aktiviteter er Global GAP certificeret og vores GGN er 4052852197083.